INFO-tavlen
Her vil du løbende kunne finde diverse informationer og
vigtige beskeder fra Grundejerforeningens bestyrelse.
Bemærk! De vigtigste beskeder vil også være at finde på den fysiske Info-tavle som findes ved containerpladsen
Bestyrelsesmøde 25.02.2012
Bestyrelsen har afholdt møde lørdag, den 25. februar, hvor referatet af mødet ses under referater.
Arne Elkjær
Indbrud og naboovervågning
Også i denne vinter har vi haft et par indbrud i området, hvilket har fået os til at minde om nedenstående gode råd som findes på www.bolius.dk - Boligejernes Videncenter, der i øvrigt har tips og råd i flere retninger.
Oplever I indbrud i området, kan I eventuelt lade os det vide, hvorefter vi kan sætte oplysningen på hjemmesiden, således alles opmærksomhed skærpes, idet indbrud til tider foregår i "bølger" med flere indbrud indenfor kort tid.
1) Træk gardinerne fra og lad skabene stå åbne. Lad tyven se, at der ikke er noget at komme efter.
2) Luk og lås døre og vinduer - også selvom du blot er væk i kort tid. Det er desuden en god idé at montere dobbeltlåse på døren.
3) Husk, at selv hårde hvidevarer og brændeovne er i fare, når tyven har god tid.
4) Forstærk dørkarmen på yderdøren og monter et sikkerhedsslutblik, der forhindrer, at karmen flækker, hvis døren brydes op.
5) Lås "indbrudsværktøj" som f.eks haveredskaber inde, så tyven ikke kan bruge dem til at bryde ind i huset.
6) Brug udendørsbelysning med føler.
7) Fjern alle ekstranøgler, som du har gemt ved huset.
8) Aftal med naboerne, at I holder øje med hinandens huse.
9) Spær indkørslen af med en bom eller kæde, så tyven ikke kan køre helt op til huset.
10) Sørg for at mærke alle dine værdigenstande - også køleskab og brændeovn. Du kan låne mærkningsudstyr på din lokale politistation.
Bestyrelsen
Bestyrelsesmøde 29.10.2011
Bestyrelsen har afholdt møde lørdag, den 29. oktober, hvor referatet af mødet ses under referater.
Arne Elkjær
Træfældning 2012
Grundejerforeningens bestyrelse har besluttet sig for fældning af træer i fællesområder som et led i den almindelige vedligeholdelse af vores dejlige område.
Arbejdet vil blive udført af hyret træfældningsselskab og tænkes gennemført i 2012.
Har I - som medlemmer af grundejerforeningen - også behov for udtynding og fjernelse af træer fra jeres private grundarealer, vil der være mulighed for at blive koblet på.
Det skal understreges, at der som udgangspunkt skal være tale om egentlige træer (og ikke buske og lignende) og endda af en vis størrelse og tykkelse, for at det kan være interessant for træfældningsselskabet.
Hvis I er interesseret, kan I kontakte bestyrelsen senest 1. marts 2012, således vi kan få overblik over behov og ønsker og efterfølgende vurdere samlet på situationen.
Ved henvendelsen skal I lige beskrive noget om omfanget af træerne og jeres kontaktoplysninger, således vi kan vende tilbage til jer.
På økonomisiden skal ikke påregnes afregning for det leverede træ. For selvom flis har en værdi koster udførelsen uden tvivl en del.
Bestyrelsen
