INFO-tavlen
Her vil du løbende kunne finde diverse informationer og
vigtige beskeder fra Grundejerforeningens bestyrelse.
Bemærk! De vigtigste beskeder vil også være at finde på den fysiske Info-tavle som findes ved containerpladsen
Dagrenovation 2014
Tømmeplanen for dagrenovation i sommerhusområdet foreligger nu og fortæller, at tømning udføres første gang i ugen efter påske og fortsætter i de følgende 25 uger.
Der er desuden en ekstra tømning i ugen efter efterårsferien – altså årets sidste afhentning finder sted i uge 43.
I 2014 vil det sige, at første afhentning sker i uge 17 (23. april) og kører frem til og med uge 41 (8. oktober) for derefter at hoppe over uge 42 og køre den ekstra og sidste runde i 2014 i uge 43.
Se opslag her...
Bestyrelsen
Generalforsamling og kontingent
Som du er bekendt med, blev indkaldelse til generalforsamling udsendt for nyligt med oplysning om dagsorden og valg til bestyrelse m.m.
Generalforsamlingen finder sted den 1. juni 2014 kl 10:00 på Hjarbæk Fjord Golfcenter.
Med indkaldelsen fulgte tillige kontingentopkrævning på 375 kr pr grund med bemærkning om ændret betalingsfrist.
Håber I vil bakke godt op om generalforsamlingen.
Bestyrelsen
Flisning - uge 18

Flisning
Grundejerforeningen har lavet en aftale med den lokale entreprenør Mikkel Vad om flisning af tynde træer og grene.
Mikkel har en traktor med flisemaskine som har en kran, der gør, at der ikke behøves yderligere mandskab.
Kranen kræver dog plads for at få fat i grenene, så læg venligst grenene ved siden af hinanden og på et åbent område ved vejen.
Mikkel Vad vil køre en runde i ugen efter påske (uge 18)
Tilmelding til Verner på telefon 8669 6292 - bedst efter kl 18:00.
Bestyrelsen
Bestyrelsesmøde 08.03.2014
Bestyrelsen har afholdt møde Lørdag, den 8. marts - referatet kan ses under Sildedammen / referater.
Arne Elkjær
Er foråret på vej?
I dag, da jeg cyklede hjem fra arbejdet, kunne man høre solsortens fløjten og gav minder om forårets komme, hvilket blev forstærket da jeg senere på TV så vejrudsigten, der oplyste, at pollenperioden nu er indledt.
Er vinteren ovre selvom vi kun lige er kommet ind i februar måned?
Allan og Bodil kom forbi lokalområdet. Efterfølges de af en ny storm?
Næppe! Men især Bodil forrettede da også skader og gav noget besvær flere steder – både på golfbanen og omkring sommerhusene – især på strækningen Lynderupvej 131-157.
Heldigvis skete der vistnok ikke skader på bygninger.
Sammen med sidste vinters organiserede træfældning i området og flere sommerhusejeres efterfølgende initiativer, er der pludselig tyndet godt ud blandt træerne på mange parceller, hvilket bestyrelsen hilser velkommen, da det giver lys og luft.
Arne Elkjær
Hjertestartere
Den 16. oktober er hjertestarterdag i Danmark og resten af eu, hvilket minder om, at det kunne være nyttigt, at være bekendt med placering af hjertestartere i vores sommerhusområde.
Én af 8.639 hjertestartere i Danmark er placeret i receptionen i golfklubben på Stavildvej 2 A som det fremgår af fotos herover, mens en anden er placeret på golfbanen syd for greenen på "hul 5 nord" i ly af hækken omkring Signe og Pouls ejendom.
Vi vil også her pege på muligheden for at downloade app fra TrygFonden til din smartphone, der på samme tid indeholder alarm 1-1-2, viser dig nærmeste hjertestarter i forhold til, hvor du opholder dig, men også instruktion i hjertemassage.
Bestyrelsen
Brandfælder
I forrige uge opstod brand i sommerhus på Lynderup Strand, hvor sommerhuset på rekordtid nedbrændte totalt og intet efterlod af værdi.
I visse tilfælde kunne sådan en brand koste liv – og i al fald altid tab af værdier foruden en masse besvær i forbindelse med genopførelse m.m.
Uden at drage sammenligninger i øvrigt giver hændelsen minder om branden i vores område for år tilbage, hvor vi også modtog henvendelse fra daværende beredskabschef i Møldrup Kommune Hans Peter Pedersen.
Brevet, der er gengivet her på siden, ridser kort op omkring faren og ulovligheden ved at udlægge ris fra væltede/skovede træer som diger/læbælter.
Bestyrelsen vil derfor appellere til, at alle grundejere er opmærksomme på brevets indhold og også vurderer på brandrisikoen omkring egen parcel – herunder holder grunden opryddelig, således en eventuel brand hæmmes i udvikling.
Opstår brand vil den i meget tørre perioder af året hurtigt kunne brede sig til måske også at omfatte din nabos ejendom.
Klik her og læs brevet fra beredskabschefen i Møldrup kommune...
Renovation
Dagrenovation
Vi har nu passeret uge 38, hvilket betyder, at den sædvanlige afhentning af dagrenovation er ophørt for i år.
Der vil dog blive afhentet i uge 43, idet mange benytter fritidshuset i uge 42.
Vi har også i år opstillet 4 containere på den sædvanlige plads (der hvor Lynderupvej munder ud i Stavildvej).
Men husk at containerne kun er til brug for almindelig dagrenovation, mens al anden affald behandles som førhen.
Bestyrelsen
Bestyrelsesmøde 05.10.2013
Bestyrelsen har afholdt møde Lørdag, den 5. oktober - referatet kan ses under Sildedammen / referater.
Arne Elkjær

