Som nogen sikkert allerede har bemærket, er vores hjemmeside blevet opdateret og indeholder nu seneste version af indholdsstyringssystem, der blandt andet øger sikkerheden i forhold til risikoen for hackerangreb.

Hjemmesiden er nu opbygget i responsivt design, der bevirker tilpasning af sidevisningen – afhængig af om du bruger hjemmesiden fra en PCer, tablet eller mobiltelefon.

Opdateringen har også givet anledning til at forny flere dele omkring hjemmesiden, hvilket du møder allerede på forsiden, hvor fotos, der glider henover skærmen nu er betydelig større.

Under fanen ”Sildedammen” er nederste punkt ændret til ”Maskinhus” og viser dels foto af vores fortræffelige traktorfører Flemming ”frisør” Nielsen og dels af vores maskinpark.

Under fanen ”Lynderupnet” er kommet et yderligere punkt til som vi kalder ”Historien” og rummer artikler om nærområdet.  

Gallerifunktionen er genindsat på hjemmesiden og indeholder nu emneopdelte fotos.

Vi håber I vil sætte pris på hjemmesiden og opfordrer fortsat til, at I bidrager med artikler, der kan være interessante for grundejerne.

Bestyrelsen