Revas i Viborg har over sidste og indeværende uger besøgt alle adresser i vores område for at aflevere en ny papirsæk og en ”hænger”, der fortæller om tømning af dagrenovation i 2017, men også beskriver forholdsregler i nogle særlige tilfælde.
Tømmeplanen for dagrenovation i vores område fremgår også af opslag på infotavlen ved containerpladsen og findes tillige via linket i denne artikel og fortæller i øvrigt, at tømning udføres første gang i ugen efter påske og fortsætter i de følgende 25 uger.
Læs mere om tømningsplan 2017 her... [PDF]
Læs merer om tømning i forårets helligdage her [PDF]
Der er desuden en ekstra tømning i ugen efter efterårsferien – altså årets sidste afhentning finder sted i uge 43.
I 2017 vil det sige, at første afhentning sker efter påsken i uge 16 (onsdag, den 19. april) og oplyses at køre frem til og med uge 38 (onsdag, den 20. september) for derefter at køre den ekstra og sidste runde i 2017 i uge 43 (25. oktober).
Vi gør endnu engang opmærksom på muligheden for at downloade app til mobilen [ Læs mere om app'en her ], der kan give dig svar på spørgsmål og god orientering og endvidere fortæller præcist, hvilke datoer du vil få afhentet affald hele sæsonen igennem.
Bestyrelsen
