skovfaeldning

Skal du ikke have fældet træer?

På vores seneste bestyrelsesmøde er indgået aftale med Haco Skoventreprise v/Hans Jørgensen om fældning af træerne i fællesområdet syd for stamvejen overfor Bækørreden og Skrubben samt udtynding i felterne nord for stamvejen mellem Silden og Helten og mellem Helten og Skrubben.

Arbejdet vil blive igangsat i slutningen af næste måned.

Arbejdet bliver gennemført for til stadighed at pleje, vedligeholde og forskønne vores område og samtidig fremme den oprindelige natur, men vil naturligvis alene omfatte vores fællesarealer.

Det er imidlertid ikke bare på fællesarealerne, der er behov for fældning af træer, men der bliver nu en enestående mulighed for, at du - som grundejer - kan benytte dig af besøget og maskinkraften til at få fældet større træer på din egen grund.

- og vel at mærke uden udgift for dig.

Kontakt derfor Verner Boll på telefon 8669 6292 senest 15. marts og aftal nærmere om markering af træer, der ønskes fjernet.

Bestyrelsen