Som nævnt i artiklen her på hjemmesiden tilbage til den 5. august blev beskæring af hegn langs vores sommerhusveje planlagt til gennemførelse lørdag den 17. august.
… og således blev det.
Tidligt lørdag formiddag ankom entreprenøren med traktor og vertikalskærer og arbejdet kunne gå i gang med støtte fra grundejerforeningens bestyrelse suppleret med en del sommerhusejere.
Efterhånden som entreprenørens traktor bevægede sig gennem vejene fulgte en del af arbejdsgruppen i hælene med egen traktor og vogn for at fjerne det afklippede/afsavede fra de strækninger, hvor grundejerforeningen er ansvarlig for bevoksningen, mens den anden del af gruppen skubbede grene ind til skel på de strækninger som er private.
Som beskrevet i instruksen i artiklen den 5. august er det herefter den enkelte grundejer, der er ansvarlig for, at det afskårne fjernes eller hives ind på egen matrikel.
Sommerhusejere må gerne placere grenene på Sct Hans bålet nede ved fjorden så det kan indgå i næste års afbrænding.

På fotoet øverst i artiklen ses entreprenørens traktor med vertikalskærer, mens et andet er taget under en pause i arbejdet og viser Henrik Nilsson, vores formand Uffe Jørgensen, Wasinee Nilsson samt Gitte Almsøe og Ole Ambrosius fra bestyrelsen, mens grundejerne Flemming Nielsen og Klaus Jørgensen ses længst til højre.
Anne Margrethe Jørgensen havde på dagen rollen som fotograf og stod samtidig for forplejningen.
Herunder ses vertikalskæreren i aktion.
Bestyrelsen
