Kære grundejere !
Vi har igen lagt en vinter og et forår bag os og det er atter ved at være tiden til afbrænding af Skt Hans-bål.
Der er samlet en betydelig mængde grenaffald gennem vinteren og foråret og håber nu, at vi kan gennemføre arrangementet og ikke blive mødt af afbrændingsforbud, hvilket vi kan blive truet af, idet vi befinder os i en meget tør periode.
Traditionen tro vil Henrik Nilsson også i år stå i spidsen for selve afbrændingen af bålet og også overvåge bålet efterfølgende.
Indtil videre planlægger vi gennemførelse
fredag aften den 23. juni kl 21:30,
hvor vi håber på både lunt og tørt vejr uden blæst og bestemt også, at mange deltager og får mødt jeres naboer til hyggesnak og vi får sunget midsommersangen, mens Henrik sender heksen af sted.
Bestyrelsen
