Fra Lone, Stavildvej 57 A har vi modtaget orientering om, at hun har set en ulv på strandstien forleden morgen på en hundeluftetur.
For de fleste af os, vil en ulv kunne forveksles enten med en ræv eller måske en schæferhund,
men Lone er overbevist om, at der her var tale om en ulv, idet hun før har set en sådan og her
fik lejlighed til at se den både forfra og i profil, hvor den sidste tvivl blev fjernet.
Der er formentlig ikke grund til at frygte ulven, idet den sikkert ligeså gerne vil undgå os som vi gerne vil undgå den, men som hundelufter kan der nok være grund til at være særlig opmærksom.
Skulle andre observere lignende hører bestyrelsen gerne fra dig.
Bestyrelsen
