Bortset fra at der også hentes dagrenovation i uge 43 ved de enkelte sommerhuse er indeværende uge den sidste, hvori der hentes sække med dagrenovation.
Det har dog vist sig, at den sædvanlige renovatør – helt eller delvist – har svigtet med afhentning onsdag i denne uge i vores område.
Revas har dog lovet det udbedret inden weekenden.
Det kan samtidig orienteres, at V&B Renovation allerede står klar med opstilling af 3 containere på den sædvanlige containerplads, hvilket gennemføres i starten af næste uge (uge 39).
Vær stadig opmærksom på, at disse containere alene må bruges til almindelig dagrenovation, idet de blot træder i stedet for renovationssække i vinterperioden – altså ikke til storskrald som det har været set lejlighedsvist.
