Grundejerforeningen har et vigtigt stykke arbejde i at holde vores veje farbare og fremkommelige til gavn for os selv, men også for opfyldelse af krav fra offentlig side - herunder især hensynet til redningskøretøjer.
Grundejerforeningen har et vigtigt stykke arbejde i at holde vores veje farbare og fremkommelige til gavn for os selv, men også for opfyldelse af krav fra offentlig side - herunder især hensynet til redningskøretøjer.
Desuden har renovationsbilen flere steder for snævre forhold at køre under og enkelte grundejere har da også modtaget krav fra renovationsfirmaet om fjernelse af træer og buske langs grunde og i indkørsler.
Som et led i at imødegå dette, men også for at forskønne vores veje, har vi anskaffet en mindre slagleklipper, der - i første omgang - anvendes til "udvidelse" af hele den øst/vest-gående del af Lynderupvej, hvor en del træer vil blive fældet og buske fjernet inden slagleklipperen tager over og klarer de mindre emner som hindbær- og brombærplanter, gyvler samt de mindste selvsåede træer og buske.
Det skal fortsat understreges, at det er den enkelte grundejers ansvar, at træer og buske ikke breder sig ud over veje og rabatter
Fremadrettet vil slagleklipperen have sin største værdi i anvendelse ved vedligeholdelse af vejrabatterne, men også ved dele af vores stisystemer gennem mose, eng og ved strand.
Det kan i øvrigt tilføjes, at foreningen har opnået aftale med Poul Børge fra golfklubben om, at vi kan anvende deres maskinhuse til slagleklipperen.
Bestyrelsen
