Det har i lang tid været et ønske at etablere nemmere adgang fra Silden og ned til fjorden via vandløbet mellem golfbanen og grundejerforeningens jorder.

Stien har bestået i mange år, men på et stejlt stykke har der tit været glat og svært at komme igennem og faktisk lidt farligt.

Seniorprojektleder Verner og Arne har nu etableret trappetrin af egetræ og samtidig opsat et gelænder bestående af tov, der er ført gennem 5 nedgravede stolper.

Vi håber I alle vil have gavn af forbedringen.

Bestyrelsen