Prunus-serotina

På generalforsamlingen den 1. juni havde Ole Degn Hansen medbragt en gren fra glansbladet hæg, der er en stor busk eller et op til 15 m højt træ, der blev indført til Europa fra den nordøstlige del af Nordamerika i 1800-tallet.
I Danmark har den fundet anvendelse i plantagerne i Vest- og Nordjylland for at give ”løvtræsfrodighed” og skovbundsforbedring, men også i læhegn for at give bær til fugle og andre dyr.

Ole Degn Hansen fortalte, at den invasive art imidlertid har udviklet sig uhæmmet og nu betragtes som landskabsukrudt og næsten umulig at bekæmpe.
Kun en samlet indsats og fokus på udryddelse vil kunne holde artens udbredelse på et minimum.

Ole nævnte forskellige bekæmpelsesmetoder – herunder slåning og fræsning, men også kemisk bekæmpelse ved smøring med glyphosat.
Oprykning og opgravning er måske de mest effektive metoder, men krævende.

Ole appellerede til opmærksomhed og angreb mod plantens udbredelse, hvorfor man som grundejer bør undersøge om den findes på din grund og dernæst gøre en indsats for fjernelse og destruktion.

Arten er beskrevet på Naturstyrelsens hjemmeside www.naturstyrelsen.dk , hvor du kan finde yderligere oplysninger – herunder, at den ikke skal forveksles med den almindelige hæg (Prunus padus), der er oprindeligt hjemmehørende i Danmark og kendetegnet ved mere rynkede blade og hvor frugten er sort modsat rødbrun hos den glansbladede hæg.

glansbladet haegForekomsten i vores sommerhusområde var åbenbart en nyhed for forsamlingen (incl bestyrelsen), hvor bestyrelsen vil bakke op om bekæmpelse af arten og samtidig takke Ole Degn Hansen for indslaget.


Bestyrelsen